top of page

lidt om mig...

Jeg har gennem mere end 20 år arbejdet med couture, materialer, form, farver, proportioner og den menneskelige silhuet. En intuitiv tilgang, hvor materialet mærkes, formen udforskes, og idéen får lov til at udvikle sig undervejs. I dag er lærredet blevet mit materiale.

Vejen fra couture til kunst var ikke planlagt. Den begyndte som en kreativ hobby, mens mine tre børn var små, og udviklede sig gradvist til et selvstændigt kunstnerisk univers. Fra de første akrylmalerier til arbejdet med olie fandt jeg et nyt rum, hvor jeg kunne udforske det, der ikke altid kan udtrykkes med ord.

Jeg maler intuitivt. Jeg forsøger ikke at gengive det, jeg ser, men at undersøge det, jeg mærker. Farver, strukturer, bevægelse og lag bliver til et visuelt sprog for følelser, stemninger og erindringer. Jeg begynder sjældent med et færdigt billede. Værket opstår i processen – lag for lag, penselstrøg for penselstrøg – indtil det føles rigtigt. Naturen, havet, musikken, arkitekturen og det skiftende nordiske lys er tilbagevendende inspirationskilder. Mine færøske rødder og barndommens ferier på Færøerne har samtidig formet mine stærke tilknytning til havet og den rå, nordiske natur. For mig er havet derfor mere end et motiv. Det er en følelse, en erindring og en forbindelse til noget større.

Kvinder går ofte igen i mine værker. Ikke som traditionelle portrætter, men som fortolkninger af menneskelige tilstande – styrke, sårbarhed, forandring, frihed, balance og det at være i bevægelse.

Værker som She Who Stands, Becoming og Unbound kredser om netop disse temaer. Men mine malerier har ikke én fast fortælling. De er åbne for beskuerens egen fortolkning og historie.

Forbindelsen til couture lever videre i maleriet. Sansen for proportioner, bevægelse, tekstur, farver, detaljer og den menneskelige form er stadig en naturlig del af mine kreative proces. 

Works Art Fair i Ridehuset i Århus. En kunstmesse med 55 dygtige kunstnere fra hele landet.

I dag arbejder jeg fra mit atelier og galleri i Vinhusgade i hjertet af Næstved. Herfra skaber og udstiller jeg originale værker til private samlere, hjem, virksomheder og rum, hvor kunsten skal være mere end dekoration – den skal kunne mærkes.

IMG_9978_edited_edited.jpg

Mine malerier har blandt andet været præsenteret på kunstmesser og på udstillinger i kunstforeninger og virksomheder.

For mig handler kunst om nærvær, følelser og historier, der ikke altid behøver at blive fortalt med ord. Måske er det netop den røde tråd gennem hele mit kreative liv: At skabe noget, der kan mærkes.

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Pinterest

Skriv dig på mailinglisten- Hør om udstillinger, specielle events og når der er nye værker i mit atelier.

bottom of page